Københavnerotium

Personlig blog

Posts

Københavnerotium på ferie

Københavnerotium er taget på ferie, men holder ikke fri!

Sammen med min følgesvend ud i oplevelser og udfordringer, Flemming,  er jeg taget på en tur til Thy og Vestkysten.
Første besøg gik til SMK i Thy, nærmere Doverodde. Et helt eventyrligt sted at opleve. Foruden den ypperste kunst fra Danmarks nationalsamling i skiftende temaudstillinger byder stedet på fjordland – Jens Søndergaard land set fra udsigtstårnet – smuk arkitektur – vederkvægende ro – fin café med delikat menukort (vi fik tre små stykker smørrebrød og en alkoholfri Classic fra Thisted Bryghus. Efter besøg i tårnet og en lille gåtur i området fik vi også en kop kaffe og hhv et stykke gulerodskage og en cookie.

Hvad kan man så forlange mere? Ikke ret meget. Jeg må sige, at det nok er den mest rolig måde, jeg nogensinde har besøgt et museum på. Det var ret tydeligt at mærke, at vi ikke var på et større museum i fx København. Vi fik ganske vist også at vide, at det var en stille dag i går, da vi besøgte museet. OK! Jeg kunne nu ikke forestille mig ret mange flere i de forholdsvis og for mig overraskende små udstillingslokaler. Der må så også kun være 100 ad gangen, fik vi oplyst.

Temaet for den aktuelle udstilling er Levende landskaber. Mange dejlige billeder. I et af rummene med koen i hovedrollen. Min favorit i et af de andre rum er helt klart J. F. Willumsens kæmpestore maleri En bjergbestigerske fra 1912. Men også Christine Løvmands Blomsterstykke fra 1848 og Otto Marseus van Schriecks Stilleben med tidsel og slange fra 1663 måtte med hjem i postkortversion.

I ankomsthallen kører en video, der fortæller om tilblivelsen af SMK Thy og om genopbygningen af det gamle pakhus og genbrug af murstenene. Den skal man tage sig tid til at se. Arkitekten nævner “at en af de gode murere, Henning elsker at arbejde med dette materiale”, og Henning toner frem og fortæller. Jaamen! Det er da min fætter Henning! Det var virkelig en sjov og dejlig oplevelse! I kan også se videoenpå Museets hjemmeside her (scroll ned).

Både jeg og Flemming kan varmt anbefale et besøg på SMK Thy!m

 

0Shares
1

Pinsedag i Tivoli

Pinse i hovedstaden. Hvad skal man fornøje sig med?

Flemming er på besøg fra Aalborg, og han foreslog at vi kunne gå en tur i Tivoli. Det var jeg med på. Jeg har kort til Tivoli, så jeg kan bare gå derind, så tit jeg har lyst. Men det er jo også hyggeligt at følges med nogen. Vi havde aftalt at mødes kl. 12 og så spise frokost i Tivoli. Det blev i restaurant Figaro, hvor vi fik en smørrebrødstallerken og en Classic fadøl. God mad til en fornuftig pris – rabat med Ældresagen 💰- man skal spare, hvor man kan 😊

Som sagt, så gjort. Og det blev virkelig en dejlig og hyggelig dag. En skøn overraskelse var, at Tivoli Garden gav koncert på Plænen. De er meget dygtige, og den lyd af Tivoli Garden hører jo bare med til en dag i Tivoli. Ligesom en helium ballon, der er smuttet ud af en barnehånd og flyver mod himlen….  🎈og sidde på en bænk og kigge på det hele.

Endnu en glædelig overraskelse var at der var Jazz musik med Tivoli Orkestret i Det grønne Væksthus. Det var glad og hyggelig jazz med meget velspillende musikere. Så kunne man nyde en Garden Spritz i solskinnet mens man lyttede til musikken. Til slut en dejlig isvaffel, det hører sig også til i Tivoli

Det blev en rigtig dejlig eftermiddag. Og nu har Flemming også et Tivolikort, så mon ikke vi kommer til at besøge den smukke have flere gange? Det tror jeg vi gør.

 

0Shares
2

My Fair Lady!

Det har været min yndlings musical. Altid.

Egentlig er jeg ikke så meget for musicals. Men i denne synes jeg der er meget godt musik. Og en god fortælling, der spidder den chauvinistiske mandefigur.

Allerede som barn og ung fik jeg ørerne op for den danske udgave med Mogens Wieth som Professor Higgins, Gerda Gilboe som Elisa og ikke mindst Osvald Helmuth som Alfred Doolittle – “ham der skal giftes nu til morgen”. Og jeg har en CD med alle sangene fra den forestilling.

I onsdags var jeg sammen med Flemming inde og se den aktuelle opsætning på Det Ny Teater. Jeg vil godt indrømme, at det der trak mest nok var Tommy Kenter i rollen som Alfred Doolittle og søde Susse Wold som Professor Higgins mor. Det var så fint at se hende på scenen, som hendes mand, Bent Mejding og hun fornyede og førte fremad med succes. Hvor må det også glæde hende, at stå der og modtage de bragende bifald.

Det at opleve levende teater med levende musik. Det er nu noget særligt. Og musikken leverer virkelig den ene ørehænger efter den anden. Det fik jeg også beviset for, da jeg stod på hovedbanegården og ventede på S-toget. En der stod bag mig, havde åbenbart også været til forestillingen, for hun stod og nynnede en af melodierne. Hos mig kørte den for det indre øre.

En ting, som de godt kunne spare i forestillingen efter min mening, er dansetrinene i næsten enhver scene. Jeg kunne godt nøjes med sangeren og sangene.

Selvfølgelig var Tommy Kenter helt suveræn i rollen som Alfred Doolittle. Jeg er glad for at jeg har set forestillingen.

0Shares
2

Af skade bliver man klog….

…men sjældent rig. Sådan lyder det kendte ordsprog, men det holder ikke altid stik.

Jeg og mit barnebarn Liva er både blevet klogere og en oplevelse rigere ved at følge et skadepar, der bygger rede lige udenfor mit vindue (jeg bor på første sal).

I begyndelsen så det noget ynkeligt ud. Og jeg må også indrømme, at vi grinte lidt ad dem i første omgang. For det så ud til, at det aldrig blev til noget. Det virkede meget amatøragtigt for redebyggere. Mange af grenene faldt på jorden. Liva, som er alle dyrs ven, spurgte lidt forarget: Hvorfor går du ikke ud og hjælper dem? Men det er jo ikke let i første sals højde.

Men nu er de altså ved at være færdige. Så det tager åbenbart en 3-4 uger at få sådan et skadebo færdigt. Nu er det spændende, om vi kan følge ungerne, eller om der kommer blade på træerne inden.

 

0Shares
2

Børsens besøgscenter

I går havde jeg en kulturdag sammen med min studiekammerat fra tyskstudiet. Vi havde planlagt at se udstillingen Daddy Issuses på Gl. Strand og Bjørn Nørgaards Gobeliner på Christiansborg. Det fik vi også at se, begge dele. Mere om udstillingen i et andet indlæg. For nu skal det handle om det vi gjorde spontant.

Jeg havde et eller andet sted læst, at der er åbnet et besøgscenter på Børsen, hvor man kan få et indblik i genopbygningen. Det fortalte jeg Gitte, og vi besluttede, at det ville vi også have ind i vores program. Der er gratis adgang til besøgscentret, så det var bare at finde det og gå ind.

Det var bare en fantastisk oplevelse at komme indenfor i det store hvide telt, der omslutter byggepladsen. Man kommer selvfølgelig ikke ud på selve byggepladsen. Man går i nogle containere, hvor der er glasfacader ud til ruinerne og byggepladsen. Inde i containeren er der en lang gang og nogle rum med en masse information om Børnsens historie, planen for genopbygningen og anskaffelse af byggematerialerne m.m.

Nu vil jeg linke til besøgscentrets hjemmeside, hvor I kan læse mere og vise nogle billeder, som jeg tog derinde. Hvis I er på ferie i København eller bor der, synes jeg, I skal kigge derind. Der er jo en oplevelse, vi kun kan få lige nu, mens genopbygningen er i gang.

0Shares
2